Hvad har bueskydning og Tryg til hest med hinanden at gøre?

Sidste år fik jeg og min ældste datter Ellen en ny hobby. Vi begyndte til bueskydning på hest! 

Det har vist sig at være en rigtig god måde at udvide min komfortzone på. Og ikke mindst til at motivere mig til at skubbe til grænserne.

I slutningen af august var der så DM og en række andre klasser både til hest og til fods. Stævnet blev afholdt af vores lokale klub på Tåsinge, så vi skulle naturligvis med.

DM klassen er en galopklasse, og det var hverken jeg eller Ellen helt klar til, så vi stillede op i nogle klasser til fods (der var den fedeste forhindringsbane klasse!) og i skridt- og travklasse til hest. 

For mig er det stadig et stykke uden for komfortzonen at ride Lukas uden for ridebanen, det er faktisk ikke rigtig noget vi gør andet end i meget små doser. Så allerede det at konkurrencen blev afholdt på en mark frem for på ridebanen hvor vi hidtil har trænet var en helt klart et stykke ude i gul zone for mig (kan du ikke huske definitionen af de forskellige zoner, så se min videoblog om det her). Men jeg kom op og Lukas tog det cool, så det hjalp. Han blev lidt påvirket af, at en af de andre heste var temmelig stresset, men vi holdt god afstand og han fik lov til at græsse mellem vores runder og så hjalp det.  

At ride og skyde i skridt var mentalt ok og nok næsten i grøn zone. Den største udfordring var at forklare Lukas, at han ikke måtte græsse undervejs uden at komme til at drive så meget han røg i trav. Vi rider og skyder på et langt indhegnet spor, så styre skulle jeg heldigvis ikke forholde mig til. 

Efter skridtklassen kom turen til trav, og her kunne jeg mærke nervøsiteten begyndte at røre på sig. Lukas har en historik med bukke- og/eller løbeadfærd, når han skal gå hurtigere end skridt på tur, og jeg var bekymret for, om sporet for ham mere var en tur end baneridning. Heldigvis havde vi to prøveture inden vi skulle skyde, og jeg tog den første uden buen, så jeg kunne have begge hænder på tøjlen. Lukas gik så fint frem i en rolig trav, og tog lige så fint ned i skridt igen, da jeg bad om det, men jeg skulle stadig arbejde for at huske at trække vejret og spænde af i kroppen. Jeg var lige ved at sige jeg ikke ville skyde men bare trave turene uden bue, men så rakte min hjælper mig buen og jeg tænkte ok vi prøver.

Det viste sig at Lukas var en superstar Han satte helt roligt i trav når jeg bad om det, og tog ned i skridt igen så snart jeg bad om det, så jeg havde fin ro til at skyde (min evne til rent faktisk at ramme taler vi ikke om ). Faktisk skete der det, at efter et par runder (vi red 6 i alt), så tog han selv ned i skridt, når vi nåede de kegler, der markerede slutningen af travsporet - ingen grund til at bruge mere energi end højst nødvendigt.

Foto: Channe Bech Petersen

Så hvad kan du bruge min bueskydningshistorie til? 

Jo, det jeg gerne vil fortælle med den er, at det betaler sig at arbejde både med sit mindset, sine ridefærdigheder og træningen af ens hest, og at de 3 ting hænger uløseligt sammen, hvad end du "bare" gerne vil være mere Tryg til hest eller du har specifikke drømme om konkurrencer, langture eller andet der kræver en særlig indsats.

Alle de 3 elementer kommer jeg til at tale om på mit jubilæumswebinar onsdag d. 20. september kl. 20.

Hvis du ikke allerede har meldt dig til, så kan du gøre det med et enkelt klik her:

Webinaret bliver naturligvis optaget, men jeg anbefaler som altid at forsøge at være med live, da det bare er federe at kunne være med til at stille spørgsmål undervejs OG da det er et jubilæumswebinar er der også lodtrækning om både Tryg til hest bøger og kursuspladser blandt livedeltagerne.

God fornøjelse med hesteriet

Merete