Husker du at udfordre din komfortzone

I sidste uge var jeg endnu engang på 4 dages samling på Blue Berry Hill træneroverbygningen.

Denne samling kom i høj grad til at stå i Tryg til hest fokusets tegn.

Jeg var så heldig at mine trænerkollegaer rigtig gerne ville have et oplæg om at undervise utrygge ryttere, så det holdt jeg i lørdags.

På billedet herover ser du mig fortælle om komfortzonen og hvordan det føles, når den bliver så lille, at alt føles farligt.

Det var sådan jeg havde det for ca. 12 år siden, da jeg på modul 2 på BBH basisinstruktøruddannelsen så en af mine kollegaer trække sin hest ind i ridehuset, og gå direkte til skamlen og sidde op UDEN først at trække den rundt i ridehuset og tjekke alle hjørnerne ud! Det var mit wake-up call til at jeg var nødt til at gøre noget ved min utryghed, når jeg kunne blive bange på andres vegne, selv når de foretog sig noget, der hesten taget i betragtning, var fuldt ud fornuftigt.

Så de sidste 12 år har jeg arbejdet på at udvide min komfortzone og blive mere Tryg til hest, jeg har tilegnet mig værktøjer til at hjælpe mig selv, mine heste og mine elever. Det er mundet ud i både Tryg til hest onlinekurser, -foredrag og Tryg til hest bogen.

I weekenden fik jeg så en kæmpe belønning for mit arbejde.

Jeg har på de seneste samlinger haft et godt øje til skønne Avalon, som min kollega Randi Frost har haft nogle gange som testhest, når vi har haft samlinger i Jylland. Sidst jeg så dem galopere rundt på den store udendørsbane fik jeg sagt til Susan Kjærgård, at jeg måske nok godt kunne tænke mig at prøve at komme op og skridte lidt på Avalon. Jeg har ellers normalt kun min egen Lukas til samlingerne, da det tidligere har været alt for svært for mig at ride på fremmede heste, men nu var jeg klar til at gøre forsøget.

Så i fredags, da Randi havde redet Avalon fik jeg lov at skridte ham af:

Ud over, at han er en virkelig dejlig hest, så var det også total succesoplevelse at opleve, at det føltes trygt stort set fra første øjeblik, så trygt at vi også fik travet lidt.

Som om det ikke var nok, så havde vi på samlingen også fornøjelsen af 4 skønne heste fra Kastkær Horses som Susan har i træning.

Sammen med min kollega Tine trænede jeg med Kastkærs Olympia, en skøn skimmelhoppe på 172. Første dag havde vi hende i longe, og jeg havde æren af at være longefører. Det var vildt fedt at arbejde med en så flink hest, der samtidig har en virkelig høj kvalitet, og hendes gode sind fik mig til at føle mig super tilpas selvom jeg normalt ikke er ret meget for “rigtige” store heste ;)

Efter at have set Tine ride hende kom jeg frem til, at jeg faktisk havde lyst til selv at prøve, så lørdag eftermiddag skridtede jeg hende af efter Tine havde redet.

Det viste sig at være noget sværere end på Avalon, så de første runder havde Tine fat i tøjlen, mens jeg “spiste min egen medicin” og arbejdede med vejrtrækning, fysisk afspænding og fokus. Og sørme om det ikke lykkedes at komme ud og skridte helt selv og endda med så meget tryghed, at jeg kunne give Olympia den bløde tøjlekontakt hun havde brug for.

Og så glad så jeg så ud bagefter :D

Det var simpelthen fantastisk at opleve, at jeg i dag faktisk kan meget mere end tidligere, og at jeg, selvom jeg var udfordret på Olympia, ikke blev mere udfordret end jeg stadig kunne hente det jeg skulle bruge i værktøjskassen og hjælpe mig selv.

I næste indlæg fra mig kommer du til at høre meget mere om komfortzonen, hvad det er, hvordan du arbejder med den, og hvad den har tilfælles med en ballon.

Mange hestehilsner

Merete