Når utrygheden kommer fra kroppen

Forrige weekend var jeg igen på samling på Blue Berry Hill træneroverbygningen. Vi er afsted ca. hver 2. måned, og det er altid et fantastisk boost både til min motivation og min tekniske forståelse og kunnen.

Denne gang havde jeg skønne Lukas med, min fjord/oldenborg vallak som jeg købte sidste år. Jeg har længe været udfordret af, at jeg ofte bliver utryg når jeg rider ham, noget der har irriteret mig helt vildt, uden jeg helt har kunnet sætte en finger på hvorfor. På vej afsted gik det så op for mig, at det der irriterer mig er, at han er min hest, jeg har valgt at købe ham, fordi han er super rolig og stabil, og han har stort set aldrig givet mig grund til at tro andet om ham. Så irritationen kom altså fra, at jeg syntes jeg burde kunne være tryg på ham, fordi han rationelt set er sikker at ride på. Nu burde jeg selvfølgelig være den første til at huske mig selv på, at det med tryghed sjældent er rationelt, og det hjalp da også på frustrationen at få sat ord på, hvad der udløste den.

Da vi skulle ride første lektion (videoen indendørs er starten af denne lektion) fortalte jeg Susan Kjærgård om denne frustration, og at jeg ikke rigtig kunne forstå hvorfor jeg blev så utryg på ham, en utryghed der også var tydelig da jeg satte mig op på ham til denne lektion. Jeg forklarede, at det især er, hvis han kigger på noget, f.eks. hvis det blæser og han er lidt mere opmærksom, at så får jeg straks fornemmelsen af, at han er lige ved at løbe i den modsatte retning, selvom intet jeg har set ham gøre indikerer han kunne finde på det. Susan kiggede på os mens vi red, og Lukas var så flink at illustrere problemet ved at kigge en del når vi red forbi porten. Det gjorde, at Susan lynhurtigt spottede, at fordi han var dårligt balanceret i sin krop, så "væltede" hans krop til venstre, når han løftede hovedet og kiggede til højre, hvilket naturligt nok gav min krop fornemmelsen af, at hans krop var på vej til venstre, og det satte så mine alarmsystemer i gang. Når vi bare red rundt, så var han også ret meget ud over det hele, hvis jeg ikke hjalp ham i balance.

Så løsningen var, at hjælpe ham i balance, få ham ligeudrettet og stabil i forparten, og det resulterede ret hurtigt i, at han blev meget mere behagelig at være på, og de følgende lektioner tog han stabiliteten med sig, så selvom han kiggede på noget, så føltes det ikke som om kroppen var ved at forsvinde under mig. I starten var jeg nødt til at arbejde meget bevidst med min vejrtrækning og mit fokus, for at "holde småkagerne i dåsen" mens jeg får ham stabiliseret, men det løser ikke i sig selv problemet, for som Susan siger i videoen, så kan man ikke mentaltræne sig ud af, at hesten føles ustabil at sidde på! Som du kan se til slut i videoen, så kom vi også udenfor at ride, og her var jeg på forhånd virkelig udfordret af det levende hegn langs ridebanen, bl.a. fordi der i området er masser af fasaner, og jeg generelt er bange for "noget" hopper ud eller larmer og forskrækker hesten. Så vi arbejdede os gradvist gennem lektionen tættere og tættere på hegnet, og kunne til sidst trave frem og tilbage langs det "farlige" hegn. I starten kiggede Lukas lidt på hegnet, nok mest fordi der ligger en fold med heste bagved, men fordi han var godt stabiliseret, så var han stadig tryg at være på.

Så har du en hest, der ellers er cool og rolig, men som stadig trigger din utryghed, så prøv at se på, om der er noget i dens krop og bevægelse der sætter din krop i alarmberedskab.

Vil du have mere hjælp til at blive Tryg til hest, så kom med tirsdag d. 2. oktober kl. 20 hvor jeg holder gratis onlineforedrag, du melder til lige her.

Ved du, hvad der gør dig utryg på din hest? Det kan være mange ting, skriv gerne en kommentar, så vi alle sammen kan se, at vi ikke er alene ❤️

- Merete