Hvordan bliver traileren din og hestens bedste ven?

Problemer med traileren er nok et af de enkeltproblemer, som flest hestefolk har stiftet bekendtskab med, noget af det man kan finde flest YouTube videoer om, og en af de ting hesteviskere, adfærdsbehandlere og andre trænere kan tage den højeste pris for at hjælpe dig med.

Da jeg i mandags holdt webinar om trailerlæsning med næsten 600 tilmeldte, der havde jeg også et spørgeskema, som 268 udfyldte, resultatet kan du se på figuren herunder

trailerspørgeskema Resultatet af 268 besvarede spørgeskemaer i forbindelse med mit trailerwebinar 16. november 2015


Man kan af skemaet se, at langt de fleste problemer handler om at få hesten ind i traileren og få den til at blive der. For mig står trailertræningen på to "ben" det ene ben er selve indlæringen og træningen af gode basissignaler, frem, stop, bak, højre og venstre, det andet ben er tilvænningen til traileren, altså det at gøre hesten tryg ved at være i og nær traileren. Det er forsømmelse af det sidste ben, der i mine øjne giver de fleste trailerproblemer. Er hesten tryg ved traileren, så gør det ikke så meget, at dit fremsignal er halvdårligt, den går ind alligevel, men er hesten utryg ved traileren, så skal dit fremsignal være mere end almindelig veltrænet (eller meget kraftigt), for at hesten går ind. Mange af de heste, der går pænt ind, men ryger baglæns ud igen med det samme, de har et veltrænet fremsignal, men er utrygge ved traileren, så de slår bak så snart de kan.

Så for mig er trailertræningen en del af den langsigtede planlægning for den enkelte hest, jeg stræber efter, at alle mine heste skal være så nemme at læsse, at min mand kan gøre det, hvis det i en eller anden situation skulle være nødvendigt. Det arbejder jeg på ved dels at træne selve læsningen, så jeg ved signalerne fungerer, men også ved at træne tilvænningen og gøre traileren til et rart sted. Det gør jeg ved at fodre derinde, så hestene lærer, at traileren er en foderautomat og ikke et hestespisende monster. I starten må hesten selv bakke ud når den får behov, så den ikke føler sig fanget i traileren. På videoen herunder ser du et lille klip med Sebastian, der er ved at lære, at det er ok, at jeg rumsterer bag ham og lukker bommen. Klippet er en bid af videomaterialet fra mit onlinekursus om trailertræning, og der er flere klip med hans træning på vej til onlinekursisterne (du finder trailerkurset her http://shop.ridesikkerhed.dk/page/45606)

https://youtu.be/xI5Iovk94To

Mangler du hjælp og inspiration til trailertræningen, så se mit webinar fra i mandags herunder, der får du masser af tips til at starte på. Og har du så brug for mere hjælp, så har jeg flere tilbud til dig. For det første er der onlinekurset i trailertræning, som du finder her http://shop.ridesikkerhed.dk/page/45606 Jeg holder også foredrag og demo her på Røjlegaard (Midtfyn) mandag d. 30.11. det læser du mere om her http://shop.ridesikkerhed.dk/page/53219 Jeg kører også over hele Fyn og underviser eller træner med din hest, hvis du har brug for det. Hvis du køber traileronlinekurset i denne uge (altså senest 22.11.15), så får du samtidig en rabatkode på 100 kr., der kan bruges ved køb af onlinekurser (trailertræning, klikkertræning og Tryg til hest) frem til 15.12.15, så for hvert onlinekursus du køber til dig selv eller som julegaver får du 100 kr. rabat, rabatkoden kan bruges lige så mange gange du vil (kun 1 gang pr. kursusplads!), så du kan altså få 100 kr. rabat på flere kurser. Jeg kan også varmt anbefale en af mine dygtige BBH kollegaer, som du kan finde her http://www.blueberryhill.dk/index.php/find hvis du har brug for undervisning eller træning uanset hvor i landet du er.

https://youtu.be/yzqDd4a0EOU

Rigtig god fornøjelse med trailertræningen :o)

Merete

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar