Hvad drømmer du om - og når du det?

Har du fået redet på stubmarker i år? eller galopperet gennem efterårsskoven eller på stranden, eller startet de stævner du havde planlagt? Eller hvad drømmer du om, og har du også svært ved at nå derhen?

IMG_5816

Jeg snakker med rigtig mange ryttere, der har masser af planer og drømme for dem og hesten, men alt for ofte bliver de aldrig til virkelighed, nogen ville måske sige, at man så må sætte mere realistiske mål, jeg vil hellere arbejde på at komme tættere på målet, selvom det måske kræver noget hjælp og en ekstra indsats. Så brug et øjeblik på at lukke øjnene, og forestille dig, hvad du gerne ville kunne med din hest, måske er det at galoppere ud i solnedgangen, måske er det at kunne nyde en ubekymret skridttur, måske er det at kunne putte hesten i traileren og køre hvorhen du vil og måske er det noget helt fjerde.

Uanset, hvad du drømmer om, så tænk nu over, hvad der står i vejen for at du når dit mål. Måske mangler du tid, måske er du utryg og mangler hjælp til at få genskabt trygheden og tilliden til din hest, måske er tiden der, men motivationen til at træne mangler, måske er din hest skadet, måske har du ikke ridehus.. Der findes rigtig mange årsager til vi ikke når vores mål, og fælles for dem er, at vi ikke altid selv kan knække koden, men har brug for hjælp til at få lagt en plan (og holdt fast i den!), der støt og roligt får os tættere på målet. Jeg har for eksempel stadig svært ved at motivere mig selv til at komme ud og ride, efter mange år at have haft en stor utryghed med som blind passager hver gang jeg red, så er det stadig svært at overbevise min hjerne om, at det er fedt at komme ud og ride, selvom jeg i dag stort set kun har gode rideture når jeg endelig kommer op. Derfor har jeg en aftale med mine kollegaer på træneruddannelsen om at jeg skal skrive en træningsupdate mindst hver anden dag, og jeg logger alle mine ture med gps, så jeg kan se, hvornår jeg har redet og hvor meget. På den måde arbejder jeg mig gradvist tættere på min drøm om at blive en bedre og dygtigere rytter.

Det der sker, hvis vi ikke hele tiden arbejder på at blive bedre og komme tættere på målet, det er, at vores komforzone skrumper, det snakker jeg om i videoen herunder, der er et klip fra onsdagens webinar.

https://youtu.be/BL-FetSOojk

Er du en af de mange, der ikke når dine mål, fordi du er bange i en eller anden form, så vil jeg rigtig gerne have dig med på mit Tryg til hest kursus, så jeg kan hjælpe dig. 6. hold starter i dag (første livesession på onsdag d. 4.11., så du kan stadig nå at melde til, hvis du først læser dette i løbet af weekenden), du kan læse meget mere og melde til lige her http://shop.ridesikkerhed.dk/page/50298 vil du vide lidt mere om, hvad en livesession er, og hvordan jeg underviser, så kan du se optagelsen af webinaret fra i onsdags her https://youtu.be/xDThAcsH8D4 En del af kurset er adgang til en facebookgruppe, hvor du får svar på dine spørgsmål undervejs, og hvor du kan sparre med dine medkursister, og I kan lave træningsaftaler med hinanden, som dem jeg laver med mit trænerhold.

Er det trailerlæsningen, der står i vejen for dine drømme, så er der trailerkurset lige her http://shop.ridesikkerhed.dk/page/45606 Jeg holder også et gratis onlineforedrag om trailertræning 16. november http://app.webinarjam.net/register/11395/056a6ec6a1

Hører du til dem, der ikke har ridehus, og faktisk ikke gider ride, når det er vådt og koldt, men stadig gerne vil holde liv i træningen hen over vinteren, så holder jeg gratis webinar om klikkertræning på mandag kl. 20 http://app.webinarjam.net/register/11395/206185e687 Så kan du få en hel masse inspiration, både til klikkertræning sammen med den almindelige træning og til sjove øvelser og nyttig træning du kan lave inde i stalden eller i lyset på gårdspladsen, eller hvor du nu har mulighed for at træne i løbet af vinteren.

Vi har jo (de fleste i hvert fald) heste, fordi vi har planer om at bruge dem, og de koster en masse at have gående, så gør dig selv en tjeneste, og få den hjælp der skal til, for at du hele tiden kommer tættere på dine mål og får optimal glæde af din(e) hest(e). Det er ikke sikkert vejen går gennem et af mine kurser, men måske det er tid du finder en underviser eller får lavet træningsaftaler med en staldkammerat. Mangler du en lokal underviser, så kan jeg på det varmeste anbefale en af mine BBH kolleger, du finder en opdateret liste over os her http://www.blueberryhill.dk/index.php/find

Rigtig god vind med træningen, og jeg håber du får nydt vejret med hesten i weekenden

Merete Stenner

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar