Du kan da bare tage dig sammen...
Har du nogensinde ting du ikke får gjort, selvom du egentlig gerne ville? Måske er det relateret til hesten, måske i andre dele af dit liv. Og har du oplevet, at dine omgivelser (eller dig selv!) siger, at du da "bare" kan tage dig sammen, hvis nu du virkelig gerne vil have det gjort? Og så prøver man at "tage sig sammen" men alligevel lykkes det ikke helt. Og så er det i hvert fald, at jeg ender med både at blive sur på mig selv og ked af det, og de følelser gør så, at det bliver helt umuligt at "tage sig sammen".
Det er meget få mennesker, der har den nærmest magiske evne til "bare" at tage sig sammen og få tingene gjort, og alligevel er det langt hen ad vejen det, vi forventer af os selv og hinanden.
Jeg har efterhånden lært, at jeg ikke "bare" kan tage mig sammen og så sker alt muligt. Jeg er nødt til at planlægge, lave lister, skrive opgaver i kalenderen, lave aftaler med min mand om opfølgning på mine planer o.s.v. Og sådan har jeg det også med hestene, selvom jeg elsker at ride, og jeg nu er blevet så tryg, og har fået så mange gode oplevelser, at jeg rationelt set godt ved, at jeg får en god ridetur stort set hver gang, så er det stadig svært at komme ud og ride og træne nok. En del af min motivation for at starte på træneruddannelsen (som er en 2 årig overbygning på min basisinstruktøruddannelse) på Blue Berry Hill, har været, at jeg så bliver nødt til at træne og ride, hvis jeg skal kunne følge med og blive klar til eksamen. Efter sidste trænersamling i august har jeg aftalt med mine holdkammerater, at jeg mindst hveranden dag skal komme med en træningsupdate i vores facebookgruppe, og det holder mig i gang, for det er faktisk lidt pinligt at skulle skrive, at jeg slet ikke har trænet, og de husker mig på det, hvis jeg glemmer at skrive. Det kan måske virke mærkeligt, med den her lidt tvangsbaserede tilgang til at motivere mig selv, til noget jeg elsker, men da jeg har brugt rigtig mange år på at være bange hver gang jeg red, og det bestemt ikke var nogen fornøjelse, så er det stadig sådan verden virker i min underbevidsthed, jeg mangler stadig at få tanket en masse gode rideture ind på motivationskontoen før den er i overskud igen.
For mine Tryg til hest kursister kan jeg også se, at det her med rent faktisk at komme ud og få trænet er en af de største hurdler, for at få trygheden og glæden ved ridningen og hestene tilbage igen. Derfor er det også noget, vi har meget fokus på på holdene, og en del af de værktøjer vi arbejder med handler om at planlægge sig til succesoplevelser. En anden væsentlig hurdle er, når ens omgivelser (eller ens egne overbevisninger!) holder fast i, at man da "bare skal tage sig sammen". På det seneste Tryg til hest hold, var en af kursisterne ude for, at en rideveninde nærmest overfusede hende og sagde at hendes hest jo ikke gjorde noget, så hun måtte da bare tage sig sammen. Hun blev naturligvis meget ked af den omgang, og fik heldigvis god opbakning på Tryg til hest holdet, og det gav anledning til en snak om den mangel på forståelse, man kan risikere at møde fra ryttere, der ikke har prøvet at være bange. At sige til hende, at hun bare skal tage sig sammen og ride, svarer til at sige til mig, der har højdeskræk, at jeg bare skal tage mig sammen og gå ud til rækværket i Rundetårn og nyde udsigten, det kan jeg ikke, men jeg kan bruge de samme værktøjer og teknikker som jeg bruger når jeg rider, og så kan jeg godt gå op i Rundetårn, og jeg kan også nyde udsigten, men jeg vil nok stadig helst stå så langt fra kanten som muligt. Hvis nu jeg gik op i Rundetårn hver dag, og brugte alle de gode teknikker, så ville jeg nok snart kunne gå ud til rækværket også, men det er stadig ikke noget jeg "bare har taget mig sammen" til, det vil være resultatet af hårdt målrettet arbejde med hjælp fra gode værktøjer.
Så næste gang du eller andre siger til dig, at du "bare skal tage dig sammen" og gøre dit eller dat, så stop op og tænk over, om det rent faktisk er muligt at løse den konkrete opgave bare ved at tage dig sammen, eller skal der mere til? Skal du lave en plan, skal du lave aftaler med nogen der følger op, skal du lære nogle nye teknikker eller værktøjer for at kunne løse opgaven, har du brug for at dele den op i mindre bidder, har du bare brug for nogen at tale med, når det er svært? Uanset hvad, så lad være med at slå dig selv i hovedet over, at du ikke bare kan tage dig sammen, brug i stedet krudtet på at finde de løsninger, der virker for dig.
Hvis du er en af dem, der har brug for hjælp til at genfinde motivationen og glæden ved ridningen (uanset om du er utryg ved at ride eller ej), så hop med på det næste Tryg til hest hold, det starter nu på fredag http://shop.ridesikkerhed.dk/products/38472 Og jeg garanterer, at alle deltagere får masser af både værktøjer og støtte undervejs.

0 kommentarer
Skriv en kommentar