Når man høster frugten af sit arbejde

I dag var en af de dage, hvor jeg virkelig fik lov at føle, hvorfor det er, jeg bliver ved med at ville de her heste, hvorfor jeg ikke vil lade min utryghed sætte dagsordenen, og hvorfor jeg bliver ved med at arbejde på et setup, der udvider min komfortzone, så det gradvist bliver muligt at få større og større rideoplevelser.

OBS: Nyt Tryg til hest kursus starter snart - få udvidet DIN komfortzone, læs mere her http://shop.ridesikkerhed.dk/products/38472

Da jeg meldte mig til Blue Berry Hill træneruddannelsen, som er en 2 årig overbygning på min basisinstruktøruddannelse, der vidste jeg godt, at jeg ville blive udfordret og skubbet til, for at nå mine ridemæssige mål, og netop det var en ikke uvæsentlig årsag til, at jeg meldte til. Nogle gange er det nemlig ikke nok med alverdens planer og gode viljer, nogle gange har man brug for lidt pres udefra, for at holde fast i at skubbe til komfortzonen, og netop det pres får jeg af at gå på træneruddannelsen, samtidig med jeg naturligvis får en masse ny viden og ridekompetencer. Jeg er rigtig god til at hjælpe andre, der har problemer med at være bange, til at fastholde motivationen til at blive ved med at kæmpe for at skabe mere tryghed, og udvide rammerne for komfortzonen, det har bare været virkelig svært at gøre det samme for mig selv.

Da Susan Kjærgård for et par måneder siden annoncerede efter testheste til den første trænersamling, fik jeg en kæmpe knude i maven, da opslaget dukket op på Facebook - én af de heste skulle jeg jo ride på, en fremmed hest, en hel weekend, og til slut skulle resultatet vises frem for ejeren. Alverdens skrækscenarier fløj igennem mit hoved, hvad nu hvis..... Det viste sig naturligvis, at Susan havde valgt en super sød islænder til mig, som var udfordret på at trave, men ellers var rar og cool. Det var en helt perfekt start, hvor jeg kunne fokusere på det ridetekniske - efter det indledende arbejde med vejrtrækning og fokus, som naturligvis stadig var nødvendigt, også undervejs i de efterfølgende lektioner.

I denne weekend er vi så afsted på anden samling, og da jeg fik mappen om min testhest udleveret, og under race læste Holstener, så var jeg lige ved at gå helt i baglås, det var jo en "rigtig" hest, sådan en med lange ben og alt muligt (den kunne sikkert også spy ild!). Det viste sig, at benene ikke var alt for lange, og at Luna, som hun hedder, er en super dejlig hest, følsom og tilpas vågen til at udfordre mig, uden det bliver for meget. Da Susan fredag i vores allerførste lektion, i skridtpausen efter noget virkelig dejlig trav, sagde, at nu skal vi så galoppere, der var jeg lige ved at sige nej tak, men det føltes ok, vi var i ridehuset, hesten var sød, og jeg stolede på Susans vurdering af situationen. Og det lykkedes, og vi endte med at få et par volter i rigtig dejlig galop. Galop har været virkelig grænseoverskridende for mig, så jeg kunne næsten ikke få armene ned bagefter.

Lørdag skulle vi så ride udendørs, Luna var noget mere opmærksom på omgivelserne, og jeg følte mig ret udfordret inden jeg kom op, men op kom jeg, Susan gik med rundt på de første par cirkelvolter, mens jeg fik styr på vejrtrækning, ro og fokus. Så fik jeg lov til at arbejde videre selv, mens Susan underviste min kollega, som red samtidig, og jeg fik arbejdet med nogle afbalanceringsøvelser jeg havde lært med Verdandi i lektionen lørdag morgen, og vi nåede til at være så tilpas, at jeg også tog hul på traven selv. Hele tiden arbejde jeg med min egen ro og vejrtrækning og sørgede for at have en plan og et fokus, så hjernen var beskæftiget med at ride, frem for at finde på skrækscenarier eller kigge efter monstre i buskene.

Da Susan så fik fingrene i os igen, arbejdede vi videre med traven, hun fik hjulpet mig til at blive bedre balanceret, så jeg kunne ride Luna bedre, og vi travede og travede, og resultatet blev nok det bedste trav, jeg har prøvet at ride, det var blødt, energisk og balanceret, det var simpelthen en fantastisk fornemmelse. Heldigvis var en af mine kollegaer klar med kameraet og fik snuppet nogle fine billeder af os. Og selvom Susan og mine kollegaer sagde det så godt ud, så må jeg indrømme, at jeg først for alvor troede på det, da jeg så nedenstående billede.

Trav med Luna 2. BBH trænersamling

At kunne ride sådan en trav, på en hest jeg kun har redet 2 lektioner tidligere, udendørs, og være så glad og godt tilpas, er for mig en kæmpe gave, det er lønnen for alt det arbejde, jeg har lagt i mig selv gennem de sidste 4 år, for at blive mere tryg, udvide min komfortzone og tilegne mig viden og værktøjer, der gør mig i stand til at tage stadig større ridemæssige udfordringer op. Det er fantastisk at kunne tage de redskaber, der har hjulpet mig til at genfinde rideglæden og troen på mig selv og mine egne heste, og se at de også virker, når jeg tager dem med til nye heste. Hvis jeg på to trænersamlinger er nået hertil, så er jeg ubeskrivelig spændt på at se, hvor jeg er om to år!

Jeg er jo ikke kommet hertil alene, og jeg var aldrig nået så langt uden hjælp fra dygtige undervisere, især Susan Kjærgård, og engelske Amanda Barton har gjort en kæmpe forskel for mig, og jeg ved, at de færreste kan tage hele rejsen tilbage til rideglæde og tryghed selv. Derfor er en væsentlig del af min undervisning koncentreret om at hjælpe utrygge ryttere med at udvide komfortzonen og genfinde rideglæden og trygheden sammen med deres hest. Én af måderne jeg gør det på, er gennem mine Tryg til hest onlinekurser, hvor jeg gennem det seneste år har haft 60 deltagere igennem, og har set nogle imponerende fremskridt. Der starter et nyt hold 11.9, det kan du læse meget mere om her TRYG TIL HEST KURSUS Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for undervisning eller vil have mig til at komme til din stald og holde Tryg til hest kursus. Herunder kan du se mit seneste Tryg til hest webinar, der giver en smagsprøve på indholdet i kurset

https://youtu.be/cxVxGgrsyrk

Bemærk Tryg til hest kurset jeg taler om er startet, men der starter et nyt hold 11.9. du læser mere om kurset her TRYG TIL HEST KURSUS