Det starter med børnene
Noget der fylder meget af min tid lige for øjeblikket er børn og ponyer (hvis du ikke interesserer dig for børn og ponyer, så kender du sikkert nogen der gør, så hop ned til bunden af mailen og læs min anmodning om at dele med dit netværk - på forhånd tak). Dels har jeg gang i en del børnehold herhjemme, dels kører jeg ud med mit ridesikkerhedsforedrag og dels samarbejder jeg med min BBH instruktørkollega Mette Hald Rasmussen, der har Ædellunds shetlandsponyer i Stenstrup (Fyn). Mette er nemlig blevet inviteret til den årlige ISES (International Society for Equitation Science) konference, der i år holdes i Danmark (du kan læse mere her http://ises2014.au.dk/) for at demonstrere, hvordan hun lærer børn at ride og træne ponyer efter gode hestevenlige og læringsteoribaserede principper. Det projekt har jeg været så heldig at få lov at tage del i, så for øjeblikket arbejder vi på højtryk for at få børn, ponyer og ikke mindst en plan klar til konferencen til august. Hele denne proces omkring konferencen har naturligvis sat os i gang med at tænke over, hvad det er vi gør med børnene, der fungerer så godt, at det er værd at vise frem på en international konference, og ikke mindst, hvordan vi får præsenteret essensen af det, på den tid vi har til rådighed. Det er en meget værdifuld øvelse, der jo også påvirker den daglige undervisning positivt.
En del af essensen er, at det sagtens kan lade sig gøre at lære selv ret små børn (i hvert fald fra 4-5 år, før det er undervisningen mere rettet mod forældrene, der trækker ponyen) at ride og i det hele taget omgås ponyer på en hensigstmæssig måde, der tager højde for læringsteorien, hestenes velfærd og børnenes sikkerhed. En af de aller første ting børnene lærer er, hvordan hestene lærer gennem negativ eller positiv forstærkning. Vi bruger ikke de ord, men lærer børnene, at når de lægger pres i tøjlen for at stoppe hesten, så skal de slippe igen, så snart ponyen stopper, for så siger de "JA TAK" til ponyen, og så bliver den bedre og bedre til at stoppe (gennem høj tillært motivation), hvis de glemmer at sige ja tak, så bliver ponyen forvirret og demotiveret, og bliver gradvist dårligere til at stoppe - det er det, der sker for rigtig mange heste og ponyer, hvor rytteren/underviseren ikke er opmærksom på læringsmekanismerne. Når underviseren formår at få børnene til at forstå disse mekanismer, og hjælper dem med at bruge dem i både håndtering og ridning af ponyerne, så kan det lade sig gøre at have børneponyer, der bliver ved med at være motiverede og relativt veltrænede, selvom de stort set kun trænes af børn, det sparer også en masse konflikter mellem børn og ponyer, fordi børnene bedre forstår, at ponyen ikke laver unoder for at drille, men fordi der enten er noget den ikke forstår, eller den er blevet trænet til at gøre noget forkert - f.eks. hvis den har fået for mange "JA TAK'er" for forkert adfærd.
Det er også vigtigt at lære børnene, hvad der motiverer ponyerne - altså får dem til at gøre ting. De fleste ponyer er for eksempel mere motiveret af mad end af at opnå frihed fra pres (se min artikel om motivation her hvis du skal have genopfrisket "de 5 F'er"), og derfor kan det være rigtig svært at træne dem på græs. Det har Mette Hald løst ved, at alle ponyerne går med mundkurve under træningen, så de ikke kan græsse, og det eliminerer så stort set ponyernes forsøg på at græsse - og dermed børnenes risiko for at blive trukket ud over hovedet på hesten, når den pludselig sænker hovedet. Samtidig påvirker mundkurven ikke ponyerne på andre måder, som f.eks. en antigræsningstøjle, der giver hesten et utilsigtet stopsignal hver gang den sænker hovedet, og dermed skaber signalforvirring.
Hvis man har børn der rider eller gerne vil, så synes jeg man som forældre har et stort ansvar for, at de lærer det på en god, sikker og hestevenlig måde, og derfor er det vigtigt, at man stiller krav både til børnenes underviser (kvalifikationer OG praktisk udførelse) og rideskolens hold og behandling af elevhestene. Alt for mange forældre afleverer børn til ridning i blinde, enten fordi de ikke selv ved nok om heste, eller fordi barnets ønske om at ride er så stort, at de ikke vil lade deres egen tvivl om undervisningen gå ud over barnet. Jeg vil rigtig gerne hjælpe disse ponyforældre til dels at blive klogere på heste og ridning, og til at kunne gennemskue, om undervisningen på deres rideskole er god nok for børn og ponyer. Derfor har jeg lavet et onlineforløb, der henvender sig til ponyforældre, dels med nyt gratis webinar d. 1.5. og dels et længere kursusforløb. Du finder tilmelding til webinaret her http://shop.ridesikkerhed.dk mere info om kursusforløbet kommer efter webinaret.
En del af essensen er, at det sagtens kan lade sig gøre at lære selv ret små børn (i hvert fald fra 4-5 år, før det er undervisningen mere rettet mod forældrene, der trækker ponyen) at ride og i det hele taget omgås ponyer på en hensigstmæssig måde, der tager højde for læringsteorien, hestenes velfærd og børnenes sikkerhed. En af de aller første ting børnene lærer er, hvordan hestene lærer gennem negativ eller positiv forstærkning. Vi bruger ikke de ord, men lærer børnene, at når de lægger pres i tøjlen for at stoppe hesten, så skal de slippe igen, så snart ponyen stopper, for så siger de "JA TAK" til ponyen, og så bliver den bedre og bedre til at stoppe (gennem høj tillært motivation), hvis de glemmer at sige ja tak, så bliver ponyen forvirret og demotiveret, og bliver gradvist dårligere til at stoppe - det er det, der sker for rigtig mange heste og ponyer, hvor rytteren/underviseren ikke er opmærksom på læringsmekanismerne. Når underviseren formår at få børnene til at forstå disse mekanismer, og hjælper dem med at bruge dem i både håndtering og ridning af ponyerne, så kan det lade sig gøre at have børneponyer, der bliver ved med at være motiverede og relativt veltrænede, selvom de stort set kun trænes af børn, det sparer også en masse konflikter mellem børn og ponyer, fordi børnene bedre forstår, at ponyen ikke laver unoder for at drille, men fordi der enten er noget den ikke forstår, eller den er blevet trænet til at gøre noget forkert - f.eks. hvis den har fået for mange "JA TAK'er" for forkert adfærd.
Det er også vigtigt at lære børnene, hvad der motiverer ponyerne - altså får dem til at gøre ting. De fleste ponyer er for eksempel mere motiveret af mad end af at opnå frihed fra pres (se min artikel om motivation her hvis du skal have genopfrisket "de 5 F'er"), og derfor kan det være rigtig svært at træne dem på græs. Det har Mette Hald løst ved, at alle ponyerne går med mundkurve under træningen, så de ikke kan græsse, og det eliminerer så stort set ponyernes forsøg på at græsse - og dermed børnenes risiko for at blive trukket ud over hovedet på hesten, når den pludselig sænker hovedet. Samtidig påvirker mundkurven ikke ponyerne på andre måder, som f.eks. en antigræsningstøjle, der giver hesten et utilsigtet stopsignal hver gang den sænker hovedet, og dermed skaber signalforvirring.
Hvis man har børn der rider eller gerne vil, så synes jeg man som forældre har et stort ansvar for, at de lærer det på en god, sikker og hestevenlig måde, og derfor er det vigtigt, at man stiller krav både til børnenes underviser (kvalifikationer OG praktisk udførelse) og rideskolens hold og behandling af elevhestene. Alt for mange forældre afleverer børn til ridning i blinde, enten fordi de ikke selv ved nok om heste, eller fordi barnets ønske om at ride er så stort, at de ikke vil lade deres egen tvivl om undervisningen gå ud over barnet. Jeg vil rigtig gerne hjælpe disse ponyforældre til dels at blive klogere på heste og ridning, og til at kunne gennemskue, om undervisningen på deres rideskole er god nok for børn og ponyer. Derfor har jeg lavet et onlineforløb, der henvender sig til ponyforældre, dels med nyt gratis webinar d. 1.5. og dels et længere kursusforløb. Du finder tilmelding til webinaret her http://shop.ridesikkerhed.dk mere info om kursusforløbet kommer efter webinaret.
0 kommentarer
Skriv en kommentar