Indspændinger - godt eller skidt?

Denne gang handler bloggen om noget jeg normalt ikke beskæftiger mig ret meget med, og derfor heller ikke bliver inspireret til at sige noget om, men i sidste uge var jeg ude hos en ny elev, der startede med at vise, hvad hun plejer at gøre, og det involverede at longere med løse indspændinger, hvilket gav anledning til nogle observationer jeg gerne vil dele med jer. Karoline havde henvendt sig til mig, fordi hendes hest Wegas udviste noget frustrationsadfærd, hvor han truede med at begynde at stejle, og det ville hun gerne tage i opløbet. Wegas har en masse dårlige erfaringer med i bagagen, og Karoline har praktisk taget tilredet ham forfra, og lavet et rigtig godt stykke arbejde, men nu var der brug for hjælp og et par friske øjne på ekvipagen, og valget faldt så på mig. Som nævnt ovenfor startede Karoline den første lektion med at gøre som hun plejer, nemlig at longere ham lidt med indspændinger, der dog sad meget løst. Min generelle holdning til diverse hjælpetøjler er, at de altid giver hesten en større eller mindre grad af tvungen kropsholdning, og dermed også sætter nogle uhensigtsmæssige spændinger i hestens krop, hvis ikke de gør dette, så er de så løse, at de ikke har nogen effekt, og hesten derfor ligeså godt kunne arbejde uden. Karoline brugte indspændingerne til at få Wegas til at holde fokus under longeringen og ikke for at fremtvinge en bestemt holdning, andet end at undgå, at han går med hovedet helt i sky. Det jeg observerede var, at når Wegas fik indspændingerne på, så gik han ganske rigtig rimelig fokuseret, og uden at vende forkert, og indspændingerne var løse, men han blev også tydeligt anspændt i halsen, især i Splenius, der er den muskel, der hjælper med at bøje hestens nakke, enten ind mod bringen eller til siden. Denne muskel er typisk meget udviklet hos heste, der rides med Rollkur eller lignende metoder. Splenius er markeret med en pil på billedet herunder, og som det også ses på billedet, så er indspændingen ganske rigtig løs, men Wegas vælger at holde næsen inde, for at undgå kontakt på biddet (går hesten ud med næsen, så indspændingen bliver stram, så får man i stedet aftrænet betydningen af biddet (gennem desensitivering/tilvænning), så stop og drej signal bliver dårligere). På den måde kommer muskelarbejdet til primært at ligge i den øverste del af halsen. Når jeg arbejder med en hest ønsker jeg at den arbejder i den nederste del af halsen (den røde trekant, blandt andet musklerne trapezius og serratus), fordi styrke her hjælper hesten til at løfte ryggen, og dermed kunne bære rytteren, samtidig med overlinjen holdes spændstig og fleksibel, og hesten har mulighed for at komme mere på bagparten og træde bagbenene ind under sig. Longering med indspænding kommer altså til at virke muskelopbyggende de forkerte steder.

Efter den første lektion, hvor Karoline også havde redet ham (uden vi så noget til problemadfærden!), fik jeg lov til at tage kameraet med til 2. lektion, og det er her alle billederne kommer fra. Vi startede igen med at longere ham med indspænding, og derefter uden, du kan se et eksempel på forskellen herunder. Det er ganske rigtigt sværere at få Wegas til at holde koncentrationen uden indspænding, men det planlægger vi at arbejde med med noget bomarbejde de kommende gange. Og når Wegas går uden indspændinger, så fortæller han tydeligt, hvad der foregår i hans hoved, og hvad der distraherer ham, hvilket også gør det nemmere at komme til at træne ham til at være mere tolerant over for forstyrrelser, han bliver nok også distraheret med indspænding, der fortæller han det bare ikke så tydeligt for at passe på sin mund. En ting som jeg også vil overveje er at longere i grime i stedet for trense, for helt at slippe for at Wegas skal forholde sig til biddet. Når jeg longerer i grime sætter jeg altid longen i sideringen i næsestykket, da det giver et rigtig fint drejsignal på ydersiden af mulen.

Selvom jeg selv ville have valgt en anden tilgang, så forstår jeg godt Karolines måde at arbejde med ham på, og da han ud over det mentale også har lidt udfordringer i ryggen, har det været vigtigt at få ham til at ”vende rigtigt” i overlinjen tidligt i træningen, og så er det bare fedt, at Karoline og Wegas nu er klar til, at jeg kommer og udfordrer principperne lidt og hjælper dem videre i træningen, både med longering og ridning. En af de helt store udfordringer i ridningen for Karoline er at turde slippe tøjlen nok til at Wegas tør strække sig frem og ned. Da Wegas jo er startet hos Karoline som uridelig problemhest, og samtidig er kæmpestor, så kræver det en del mental overvindelse at slippe tøjlen. Det har jeg fuld forståelse for, og vi arbejder nu på at finde en vej, hvor Wegas gradvist får mere frihed fortil, og Karoline samtidig føler sig tryg og med i processen, og kan arbejde på samme måde uanset om jeg står på ridebanen eller hun træner selv. Alene det, at vi havde talt åbent om, hvad der skulle til for at få undervisningssamarbejdet til at fungere gjorde, at Karoline allerede i 2. lektion fik givet meget mere slip end første gang, og Wegas kvitterede ved at give nogle eksemplariske momenter (selvom vi startede lektionen med en ret ufokuseret hest), som du kan se herunder:

Til sidst vil jeg bare sige tusind tak til Karoline, fordi jeg må ”udstille” hende på denne måde.

Vil du have hjælp til god og sund longering, så tag et kig på mit onlinekursus:

Longering - Hvorfor og hvordan - Onlinekursus